![](https://gdkfiles.visitdenmark.com/files/451/318773_Late-Summer-Festival-hvide-sande.jpg?width=987)
© Foto:
Late Summer Festival | Musikalsk jubilæums-fyrværkeri
Kom til Late Summer Festival og oplev koncerten "Musikalsk jubilæums-fyrværkeri"
Koncerten begynder med den karismatiske Michala Petri, som byder på en af Vivaldis fløjtekoncerter samt soloværker af Bach, jubilaren Borup-Jørgensen og hendes eget korte solostykke ”Dansk Sommervejr”.
Louise McClelland Jacobsen fremfører arias af Mozart og Puccini, hvorefter Jonathan Slaatto og Frank Reinecke kaster sig ud i Rossinis fantastiske duo for de to dybeste stryger instrumenter.
Koncerten afsluttes med Gabriel Faures store ensembleværk klaverkvartetten i c-mol fremført af stjernemusikerne fra Ensemble MidtVest – Nicolas Dautricourt, Sanna Ripatti, Jonathan Slaatto og Martin Qvist Hansen.