
© Foto:
Dansk Mølledag 2025 på Bundsbæk Mølle
Ringkøbing Fjord Museer fejrer Dansk Mølledag d. 15. juni!
På Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle afholdes der mølledag af vores frivillige møllere.
Vandmøller, vindmøller, stampemøller, stubmøller, trædemøller … En mølle er ikke bare en mølle, og søndag d. 15. juni kan du opleve flere af slagsen og blive meget klogere på møllernes spændende og 1000 år lange historie. Ringkøbing Fjord Museer markerer dagen på både Bundsbæk Mølle og Skjern Vindmølle.
Bundsbæk Mølle er Vestjyllands ældste fungerende vandmølle, og til mølledag står museets frivillige møllelaug klar til at fortælle om møllens historie, mens vandmøllen knirkende maler mel. I kan selvfølgelig også sætte jer i de hyggelige møllestuer og nyde en kop kaffe. Gå også en tur forbi mølledammen og videre ud i den smukke Bundsbæk Naturpark.