Byvandring/Slusetur i Hvide Sande i Efterårsferien (Tysk guide)
OBS: Dette event foregår på tysk
Byvandring/Slusetur i Hvide Sande med Fiskeriets Hus og Ringkøbing Fjord Museer på tysk.
Det er en helt unik mulighed at få lov til at komme ind slusen, der normalt er lukket og låst. Imens din guide fisker nøglen frem til porten får I sikkerhedsanvisninger, og det går op for dig, hvor kraftfuldt Vesterhavet er - og hvor unik en mulighed det er, at få lov til at komme helt tæt på slusen.
Du står midt i slusen og betragter det store anlæg. Din guide hæver stemmen, men lyden fra anlægget har allerede overtaget rummet. Lyden bliver pludselig højere og højere, og I får fortalt, at I er heldige: lige præcis nu åbner portene for at stabilisere vandstanden i fjorden. Det klarer den helt automatisk.
Slusen åbner i 1931, og man finder hurtigt ud af, at det ikke længere er nødvendigt at sætte redningsbåden ud fra stranden. Man åbnede i 1933 Hvide Sande Redningsstation som stadig i dag er i drift. Hør om, hvordan redningsaktionernes art har ændret sig gennem tiden i takt med byens udvikling. Pludselig valfarter det med badegæster, fritidssejlere og windsurfere i området - hvor det før i tiden var strandede handelsskibe, der var stationens eksistensberettigelse.
Turen er 1,3 kilometer og tager halvanden time og vi begynder og slutter foran Fiskeriets Hus.
Mødested: Fiskeriets Hus, Nørregade 2b, 6960 Hvide Sande