©  Foto:

Besøg Kr. Justs Redskabshus på Tyskerhavnen

I Kr. Justs redskabshus på Tyskerhavnen i Hvide Sande står frivillige klitboer klar til at fortælle spændende historier om redskabshuset, fjordfiskeri og livet på Tyskerhavnen og i Hvide Sande gennem tiden.

Historien bag Kr. Justs Redskabshus
Fisker Niels Jensen Kristensen fra Nr. Lyngvig fik redskabshuset bygget i midten af 1930’erne på Lyngvig Havn.

I 1942–43 blev huset delt i fire stykker og sejlet til Tyskerhavnen, hvor det blev sat på den nuværende plads.

I Lyngvig Havn havde huset haft stråtag, men da det blev flyttet, blev der lagt tagplader på. Redskabshuset står øst/vest – af praktiske grunde. Niels Jensen Kristensen gik nemlig ikke med ur, men han vidste, at når solen kom ind ad den vestlige dør, skulle han skynde sig hjem – for så var klokken mange.

Åbningstider:
23. juni – 28. august: Mandag, onsdag og torsdag kl. 13-16

Entré:
Gratis