Debatindlæg: En udtjent grisefarm frem for nyt hotelprojekt?

Bytte, bytte købmand. Vi kender legen, og den hører ikke kun barndommen til. I dag står en del af turismeudviklingen i Danmark stille på grund af forståelsen for, at man kan bytte et udtjent passiv ud med et aktiv, der giver højere værdi for alle parter. I nogle tilfælde handler det om et stykke halvkedeligt natur, kvælstofudledende landbrugsjord eller en nedrivningsværdig grisefarm, der for længst er rømmet for svin, placeret midt i et sommerhusområde.

I Destination Vesterhavet har vi fornøjelsen af griseriet, der er placeret på 68,7 ha landbrugsjord med tilhørende EU-støtte og yderligere grøn landbrugsbelønning. Det kommer vi tilbage til. Vi står nemlig ikke alene. Mere end hver 10. kommune ønsker at forandre landbrugsjord, så det gavner lokalområdet i form af natur, klima og miljø eller øger borgernes samt turisternes mulighed for at bruge naturen. Hos andre kommuner er formålet at styrke områdets overnatningskapacitet, så man kan udvide turismesæsonen og tiltrække turister hele året.

Jeg holder af planloven

Danmarks Vestkyst er Danmarks mest attraktive kystdestination og drivkraft for vækst i turismen i Danmark. Det er vigtigt, at turismeudviklingen ikke sker på bekostning af herlighedsværdien i området, så naturværdierne også i fremtiden vil være Vestkystens hovedattraktion. Derfor kan jeg kun holde af planloven, men jeg mangler desperat overnatningskapacitet. Ikke kun for at kunne udvikle turismen i Destination Vesterhavet og sikre fremtiden for et af landets største eksporterhverv.

Spørg en tilfældig dansker, hvad landets største eksporterhverv er. Landbrug, vindmøller, skibsfart? De færreste svarer nok turisme eller serviceeksport. Og det er ærgerligt.  I 2019 udgjorde alene de udenlandske turisters forbrug i Danmark mere end 60 mia. kroner, og det placerer turismen i toppen af eksporterhvervslisten.

Vestkystturismen spiller en afgørende rolle for dansk eksportøkonomi. Ser man isoleret på Vestkysten, står den 550 kilometer lange kyststrækning for 19,2 mio. årlige overnatninger og en turismeomsætning på 24,5 mia. kr. Målt på antal overnatninger tegner Vestkysten sig således for hele 34 procent af det samlede antal overnatninger i Danmark med en stor overvægt af internationale gæster.

Hvor skal vi sove i nat?

Samlet set er den danske hotelkapacitet vokset med omkring 25 procent over det sidste årti og alene i København med op mod 50 procent. En game changer for helårsturismen. Kapacitetstilvæksten er dog knapt eksisterende i kystområderne. Det skyldes ikke manglende investeringsvilje, men det faktum, at det er langt lettere at omdanne eksisterende byområder (byzone), end at inddrage landbrugsarealer og kystzoneområder til by-formål (byzone/sommerhusområde). Kort sagt, investeringerne i nye overnatningsmuligheder har ikke fulgt den vækst, vi har oplevet de seneste år, og vi står nu over for en akut mangel på overnatningskapacitet. Barrieren er i høj grad de strikse retningslinjer, som planloven i dag udstikker, og som gør det næsten umuligt for kystkommuner at udvikle nye, attraktive steder, hvor turisterne kan lægge sig på puden.

Byt en faldefærdig grisefarm med klitgårdsferiehuse

Jeg ønsker selvsagt ikke at plastre vores natur og kystområder til med hoteller og feriehuse, men jeg mener, at man skal kigge på rimeligheden for dispensationer til udvalgte cases. Den omtalte svinefarm, der ligger som en øjenbæ midt i sommerhusområdet ved Bjerregård Strand, er til salg. Salgsteksten lover: Fantastisk beliggende landbrugsejendom placeret mellem Hvide Sande og Nymindegab i meget vidtstrakt landbrugsområde med direkte adgang over egne hede- og klitarealer præget af vestjysk natur i al mangfoldighed, brussende vand, blæsende vind og turisme med dertil knyttede liberale erhverv.

Køberen står klar. Det er bare ikke en køber med grønt bevis, men en ildsjæl, som ønsker at investere i kvalitetsturisme og overnatningskapacitet. På skitseplanen ligger et hotellejlighed-projekt i lav klassisk klitgårdsstil med smukt stråtag. Efter min mening, og nok også de mange turister som kommenterer grisefabriks-rædslen, et noget kønnere bytte frem for det syn, der møder folk i dag, når de kører gennem porten til Vesterhavet, som starten på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord kaldes af lokale og turister.

Giv kommunerne bytteretten

Ringkøbing-Skjern Kommune stemmer for, at området kan bruges i turistmæssigt øjemed, men det går loven ikke med til. For jorden, hvor ejendommen ligger, er udlagt som landbrugsjord og ikke til erhvervsformål. Så kan man stille spørgsmålet, om landbrugsjord ikke er erhverv, når der ligger EU-støttekroner i mulden?

Turismens store vækstpotentiale ligger på Vestkysten, men hvis turismen fortsat skal udvikle sig, er der brug for mere elastik i lovgivningen, så oplagte områder kan udvikles. Manglen på overnatningsmuligheder er akut, og en konkret lempelse af planloven samt etablering af en forsøgsordning, baseret på udvalgte områder, står øverst på must-have listen.

Giv kommunerne bredere beføjelser, friere rammer og mere selvbestemmelse. Flere Vestkystkommuner står med oplagte løsninger på projektblokken, der kan bytte faldefærdige fortidslevn ud med innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter, der kan løfte væksten.