©  Foto:

Vinterferie på VW & Retro Museum

Vinterferien på VW & Retro Museum byder blandt andet på nye udstillinger, hvor du helt sikkert kan genkende noget fra din egen barndom. Her er blandt andet opført en modeltogbane og en lego butik.

Du kan som altid gå på opdagelse i vores butikker og værelser, som bugner af ting fra dengang far var dreng og mor blot en lille pige. Ud over en nostalgisk tur gennem køkkenting, elektronik, købmandsvarer og meget mere, kan du også opleve en stor samling af klassiske VW biler, som helt sikkert også vil vække minder.

Vi har som altid åbent i Mormors café, hvor du blandt andet kan købe kaffe og kage. For de mindste gæster har vi en lille konkurrence med en præmie i enden, og din 4-benede ven er også velkommen, blot den er i snor.