©  Foto:

Varde Svømmehal & Wellness i Sportium

En svømmehal med det hele - både børn, voksne og ældre kan se frem til nogle fornøjelige timer i Varde Svømmehal og Wellness i Sportium. De mindste kan boltre sig i et helt nyt plaskeland med legeredskaber og en lille rutsjebane.

Skal der mere fart på, og skal pulsen op, så byder svømmehallen i Varde på et 25 meters konkurrence-bassin. Her er der seks baner, 1 og 3 metervippe samt en rutsjebane. Efter trænings-passet kan kroppen slappe af i svømmehallens behagelige bølgebassin.

Når pulsen skal helt ned er det nærliggende at besøge svømmehallens wellness-område. Her er der udendørs spa, pool (fra april til oktober er vandet i pool’en opvarmet til cirka 24 grader) samt tre forskellige saunaer. Der er en stor, traditionel fællessauna samt to specielle og hyggelige bio- og infrarøde saunaer. Og som en ekstra bonus og grund til at slappe af, så koster det ikke ekstra at gå ind i wellness-området: det er nemlig alt sammen inkluderet i den almindelige svømmebillet.