Gå til indhold
©  Foto:

Thyborøn Fæstningen - fra nazi bunker til koldkrigsbunker

Rundvisningen er for alle med en enestående spionfortælling fra Anden Verdenskrig og omvisning i koldkrigsmuseumsbunkeren i Thyborøn.

En af de største bunkere i Thyborøn Fæstningen er oprindelig opført som marinens kommandocentral i 1944. Thyborøn Fæstningen var en tyskernes vigtigste og største anlæg langs den jyske vestkyst og består af hele 106 bunkere.

Efter krigen blev den store bunker indrettet som overvågningscentral for marine hjemmeværnet under Den Kolde Krig. Efter Anden Verdenskrig var Thyborøn nemlig yderst interessant, hvor den nye fjende var russerne og det daværende Sovjetunionen. Fra den nu gennemrenoverede og nyindrettede bunker overvågede marine hjemmeværnet indsejlingen til Limfjorden ved havnen i Thyborøn.

Overvågningen af indsejlingen til Limfjorden varede ved dog med hovedvægt på civile opgaver helt frem til 2015. Herefter blev bunkeren af Maritim Historisk Selskab omdannet til museum for Den Kolde Krig.

Russiske skibe kom i flere tilfælde rigtig tæt på den jyske vestkyst i deres spionagearbejde. Der var tale om russiske spionskibe forklædt som trawlere, der også i et tilfælde sejlede helt ind i selve Limfjorden. På denne måde blev Thyborøn skueplads for internationalt efterretningsarbejde.

Imidlertid havde Thyborøn også dannet baggrund for et fremragende stykke efterretningsarbejde under Anden Verdenskrig. Der var tale om dobbeltagenten Poul Morell Nielsen, der arbejdede som arkitekt for tyskerne på deres bunkersbyggeri, men samtidig viderebragte alt, hvad han vidste om de tyske forsvarsværker, til de allierede.

Arkitekten bag den unikke camouflering af bunkere i Thyborøn var netop Poul Morell Nielsen. Hans meget nøjagtige tegninger over de tyske anlæg bliver stadig anset for at være noget af det bedste og mest nøjagtige efterretningsarbejdet udført i Europa under Anden Verdenskrig. Morells dæknavn var Skildpaddespionen.

Guiden er uddannet historiker og har flere års erfaring i at fortælle historien om bunkerne langs den jyske vestkyst.

Pris: 85 kr for voksne, 55 kr for 12 til 15 årige, under 12 år gratis.

Tilmelding her: https://historieguidenvestkysten.dk/thyboroen-faestningen/

Betaling til guiden: kontant eller mobilepay.

Mødested: udenfor Sea War Museum, Kystcentervej 11, 7680 Thyborøn