Skjern Vindmølle

Skjern Vindmølle er i dag en del af Ringkøbing-Skjern museum. I møllen vil du kunne opleve skiftende udstillinger, udstillet af forskellige lokale kunstnere. Der bliver ligeledes afhold forskellige kulturelle arrangementer, hvor du vil kunne opleve livet og arbejdet i møllen, da møllervingerne kørte rundt. 

Ringkøbing-Skjern Museum følger myndighedernes retningslinjer og tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler for at forhindre smittespredning.

I 1872 blev møllen du kan opleve bygget i Albæk - lidt øst for Skjern. Da jernbanen i 1875 kom til Skjern, trak det folk til, det betød at man i 1882 flyttede møllen til Skjern, hvor den blev opført lige overfor stationen. I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle. Møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og høje bygninger ville skærme for vinden. Men efterhånden kunne det ikke håndhæves mere. Vindmøllen fik ikke vind nok, og der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Under Første Verdenskrig fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet til Marupvej udenfor byen, her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække Skjern Elværk og forsyne byen med el.

I dag er Skjern Vindmølle en del af Ringkøbing-Skjern Museum, hvor der bliver udstillet kunst af lokale kunstnere og afholdt forskellige kulturelle arrangementer.

Vil du vide mere om Skjern Vindmølle, åbningstider, priser, dato for aktiviteter og arrangementer besøg www.levendehistorie.dk/skjernvindmolle.

 

Oplev også Skjern Reberbane, som er Skjerns længste og smalleste bygning:  https://levendehistorie.dk/om-skjern-reberbane