
Rundvisning på Dit Museum Ølgod af Holger Grumme
Museumsinspektør Holger Grumme Nielsen vil tage de besøgende med på en rundtur i udstillingen på Dit Museum Ølgod og fortælle om de tanker, der ligger bag opbygningen og inddelingen af museumsudstillingen i Ølgod. Ligeledes vil muséets historie blive fortalt i løbet af rundvisningen.
I 1977 valgte Kulturministeriet at bevillige 150.000kr til bygningen af et ny, permanent museum, som en del af det planlagte Kulturhus i Ølgod. Udstillingen blev indviet med prompt og pragt af minister Nathalie Lind i 1979 og var på dette tidspunkt et klassisk eksempel på hvorledes de danske museer lavede formidling. Med undtagelse af mindre ændringer står udstillingen stadig som dengang og beretter om Ølgod egnens lange historie. Udstillingen er derfor oplagt som udgangspunkt for en fortælling om museumsarbejdet gennem de sidste 50 år, formidlingsmæssige greb, tematisering af genstande, udstillingsteknikker og traditionelle problematikker i forbindelse med museumsformidling.
Du kan opleve rundvisning ved Holger Grumme på Dit Museum Ølgod d. 21. november og d. 12. december
Der er gratis entré