Oplev dette pirat-trylleshow

Piraten Long John gik for mere end 25 år siden i land efter at have sejlet havene tynde. Det var ham, der farvede det Røde Hav rødt, slog det Døde Hav ihjel og gav Stillehavet havblik – i hvert fald, hvis man skal tro hans anekdoter.

Som landkrabbe optræder han nu med det store pirattrylleshow, hvor der trylles med en "ægte" guldterning, store blomster, reb, ild, Piratkaninen Pelle, tørklæder, flag, kæmpeterning og noget meget farligt.

Piraten Long John tager meget gerne nogle af publikum på scenen som hjælpere. På scenen er der pyntet med store piratflag.

Oplev ham til Open By Night i Hvide Sande v. Vestjysk Bank Torvet.