Visitvesterhavet

Open By Night i Hvide Sande med pirater og live musik

Teamet er sørøver og pirater - butikkerne har åbent til kl. 21:00, og der vil være, Live musik og piratshow... Og hvem ved, hvad der ellers sker...

Oplev piraten Long John kl. 19:00 ved is cafeen

Piraten Long John gik for mere end 25 år siden i land efter at have sejlet havene tynde. Det var ham, der farvede det Røde Hav rødt, slog det Døde Hav ihjel og gav Stillehavet havblik – i hvert fald, hvis man skal tro hans anekdoter.

Som landkrabbe optræder han nu med det store pirattrylleshow, hvor der trylles med en "ægte" guldterning, store blomster, reb, ild, Piratkaninen Pelle, tørklæder, flag, kæmpeterning og noget meget farligt.

Piraten Long John tager meget gerne nogle af publikum på scenen som hjælpere. På scenen er der pyntet med store piratflag.

Oplev SALTY SURFERS kl. 19:00 i midt byen

Det lokale surfband SALTY SURFERS fra har pakket deres surf og musikudstyr i bilen, klar til at levere en fantastisk sommerstemning ved Vesterhavet. SALTY SURFERS spiller instrumental Surf Rock fra 50'er, 60'er og 70'erne.

Musikken og stemningen stråler af livsglæde, sol og sommer, så der er god grund til at slå vejen forbi.

Bandet består af medlemmerne:
Mads Sand/trommer
Jeppe Ladefoged/Bass
Sebastian Bode/Guitar/Pedal Steel
René Van Woerkom/Guitar

Nyd en hyggelig sommeraften i Hvide Sande!