
Nordisk EventyrHike | Himmel & Hav
En eventyrlig vandretur mellem den høje himmel og det flade Vadehav. Oplever hvordan natur og kultur smelter sammen på jeres vej gennem et historisk og enestående landskab.
Er I til skønne vandreture, kulturelle oplevelser og historiske fortællinger, så skal I helt sikker med på vores Nordisk EventyrHike - en eventyrlig vandretur i et af Danmarks mest naturskønne og spektakulære landskaber. Undervejs vil du blive oplyst om det landskab, den kultur og den historie du møder. Nordisk EventyrHike er en ny måde at opleve et landskab på og blive klogere på sit land.
Jeres "Roadbook" viser vejen
En Roadbook en mellemting mellem et ”skattekort” og en ”informationsfolder”, det er et lille hæfte, der på finurlig og inspirerende vis både guider jer rundt på ruten, samt giver jer information om området. Det kan være kulturelle, naturmæssige historier, der knytter sig til de ting eller områder I møder undervejs.
Roadbooken vil undervejs give jer nogle valg; tager I den lange eller den korte vej? Går I gennem terrænet eller bliver I på stien? Turens længde kan være alt fra 20-40km afhængig af jeres valg undervejs.
Forude ligger eventyret.
Nyd turen - vi har sørget for resten
Turen er for alle med mod på eventyr, oplevelser, indtryk og interesse for kultur og natur, for samvær og nærvær. Vi har gjort det nemt for jer; ruten er udtænkt, der er sørget for frokost og andet godt til turen.