©  Foto:

Naturparkuge 2024: Åben skydebane hos jægerne

I forbindelse med Naturparkuge 2024 kan du komme og besøge jægerne, og prøve kræfter af med sjove aktiviteter

Jægerne byder indenfor til en eftermiddag pakket med oplevelser og aktiviteter. Der vil være smagsprøver på kronvildt direkte fra grillen, og det er også muligt at få slukket tørsten i jægernes kiosk. Sanne Frederiksen, driftsleder for Filsø, Aage V. Jensen Naturfond, vil annoncere de enkelte programpunkter i løbet af eftermiddagen. Hele dagen vil der være jægere til stede, for at fortælle om deres lidenskab for jagt og glæden ved at være i naturen.

  • Vær med når jægerne tænder bål og viser hvordan man flår og parterer en kronkalv.
  • Lyt godt efter når Tutterne blæser til jagt og fortæller om de forskellige jagtmelodiers betydning.
  • Oplev jagthunde i aktion, når jægerne viser, hvordan hundene trænes til jagt og apportering. Schweisshunde er trænet til at opspore såret hjortevildt og Schweisshundeføreren fortæller, hvordan anskudt eller påkørt vildt håndteres.
  • Hør hvorfor mårhunde er uønskede i den danske natur og hvordan man regulerer dem? Vidste du, at mårhunde typisk jages om natten? Jægerne viser, hvordan man gør.
  • Test dine egne evner som jæger på mini-jagtstien.
  • Tag sigte når jægerne inviterer til lerdueskydning. Instruktører hjælper dig godt i gang. Der skydes med haglgeværer, som stilles til rådighed af Blåbjerg Flugtskydningsbane. Lerdueskydning bruges både som sportsskydning, men også som træning til sneppe- og andejagten.

Tilmelding: Ingen
Alder:
Alle. Børn ifølge med voksne
Mødested:
Blåbjerg Flugtskydnings Klub, Strandvejen 182, 6854 Henne
Arrangeret i samarbejde med: Blåbjerg Flugtskydnings Klub, https://blaabjergjagt.dk, den lokale jagtforening og Aage V. Jensen Naturfond, https://www.avjf.dk/avjnf/naturomraader/filsoe/

Find på kort: https://maps.app.goo.gl/rfrn1qdkqe9bk9nt7