
NADA øreakupunktur og guidet meditation i Vesterhavshallen
Kunne du tænke dig at opleve total fysisk og mental afslapning og afspænding uden at skulle gøre så meget? Så kom med til NADA øreakupunktur og guidet meditation med Qvist Akupunktur og Corell Yoga i Ringkøbing.
NADA øreakupunktur er en behandlingsform, som hjælper med at regulere vores nervesystem og bruges bl.a. i forbindelse med stress, uro, tankemylder og søvnløshed.
Sammen med en guidet meditation giver nålene dig mulighed for at komme helt ned i tempo og bare være til stede samtidig med at du tillader din krop at restituere på bedste vis. Dette er tredje gang vi afholder eventet efter stor succes - og vi tør næsten love dig at du med garanti vil opleve noget magisk.
Pris kr. 175,- som betales ved tilmelding via Mobilpay.
Der er et begrænset mulighed for at låne måtte, tæppe og øjenpude for 30 kr. Tilmelding og betaling sker til Anne på 2679 8762.
Lokationen er i Vesterhavshallen i Ringkøbing. Skriv endelig hvis du har spørgsmål eller andet.
Vi glæder os meget til at tilbringe en nærværende rolig stund sammen med jer!