Live musik ved Lille K & Isbutik Ruth & Co - Oscar Mukherjee & Karl Kristian

Karl Kristian præsenterer i samarbejde med Foreningen Havnen fire koncerter over sommeren i Hvide Sande.

Amerikansk/dansk/indiske Oscar Mukherjee [MUH-kar-dji] synger om hengivelse, identitet og kærlighed i det multikulturelle 21-århundrede. Han er opvokset i USA, kom til Danmark i 2009, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket på den danske musikscene. Han har udgivet to EP’er, er blevet nomineret til en DMA-award og har opnået landsdækkende P4-airplay.

Onsdag d. 4. August kl 15.00 gæster han sammen med lokale spillemand, Karl Kristian havnen i Hvide Sande, hvor de spiller foran caféen Lille K og den nye isbutik Ruth & Co.