Visitvesterhavet

Live musik på Sandpladsen - Astro Buddha Agogo

For Astro Buddha Agogo er der ikke noget, der hedder børnemusik eller voksenmusik – kun god musik. Gruppen spiller med samme indlevelse og glæde uanset, hvem de spiller for.

Astro Buddha Agogo blev i 2013 indstillet til Årets Børnejazznavn for deres evne til at spille med en smittende energi, på et højt kunstnerisk niveau, på tværs af genrer og først og fremmest til at tage deres publikum alvorligt.

Astro Buddha Agogo indbyder til en oplevelse for både øjne, ører og hele kroppen som kan nydes af publikum i alle aldre.

“De er eminente til at stable en fest på benene, de engagerer deres publikum, de tager børn som voksne alvorligt, og så er de nogle gudsbenådede lune underholdere, som det er svært ikke at holde af.”(Karens Minde Kulturhus)

”Danmarks for tiden mest råswingende orkester” (Politiken).

Besætningen Astro Buddha Agogo er ved denne koncert:

Michael Blicher Sax/fløjte
Dan Hemmer Hammond orgel
Eddi Jarl trommer

Denne koncert er organiseret i samarbejde med Generator.