©  Foto:

Keramikkursus hos Leymus - 3 dage med 3 teknikker

Om du er begynder eller øvet - Her har du mulighed for at fordybe dig i arbejdet med 3 grundlæggende teknikker: Drejning, plade- og pølseteknik

Vi er de eneste, der arbejder på værkstedet i de 3 dage, hvor kurset finder sted, dog kan der komme nysgerrige kunder i butikken.

Søndag d. 14. juli: 
Når vi har fået en kop kaffe og lært hinanden at kende, skal vi i gang med den første teknik: Pølseteknik. Denne teknik egner sig både til fx at bygge skulpturer, skåle og vaser op. Du får en introduktion i, hvordan du kan opbygge, og hvad du skal være opmærksom på. Praktisk er det, at værkstedet har en “pølsemaskine”, så du hurtigt kan skabe større værker. Efter frokostpausen kan du prøve kræfter med pladeteknik. Denne teknik er ideel til fade, krus og vaser - der kan med fordel leges med mønstre, tryk og begitning, der er en lerfarve, som må påføres de læderhårde værker.

Mandag d. 15. juli:
I dag får du mulighed for at lære at dreje! Vi deler holdet op i 2 og sætter os til de elektriske drejeskiver, hvor du får undervisning i de grundlæggende teknikker og kan dreje dine første værker.

Tirsdag d. 16. juli: 
I dag er der frit arbejde i værkstedet. Vi deler os igen op, så vi alle kan nå at komme til drejeskiverne og få drejet de læderhårde værker af. Denne sidste dag er også dagen, hvor mandagens større skåle lige kan blive finpudset. Ellers er det frit, hvad du kan arbejde med.

Denne workshop kræver tilmelding. Læs mere her www.leymus.art