Visitvesterhavet

Kærgård Klitplantage – Forurening og stor natur

Kærgård Klitplantage er storslåede klitlandskaber og helt særlig natur tæt på Vesterhavet. Men plantagen gemmer også på den dystre historie om en af de store generationsforureninger i Danmark.

Fra 1956 til 1973 kørte Grindstedværket 300.000 ton forurenet spildevand til Kærgård, hvor det blev hældt direkte ud i klitterne, og i dag stadig dagligt siver til Vesterhavet. Kom med på vandretur og hør om Grindstedforureningen og de tiltag der i dag bliver gjort for at rense forureningen op. Vi vil også kigge på den særlig natur og mange spændende arter der lever i klitlandskabet.

Turen er ca. 5 km i varieret terræn af den miljøsti der er lavet gennem området.