Jul ved Vesterhavet

Juleferie ved Vesterhavet

Lad julefreden sænke sig.... Glæder du dig til at lade duften sprede sig i huset, hyggen brede sig og den gode stemning fylde rummene? Skulle du – sammen med dem du holder af - få lyst til at lave juleaktiviteter – dejlige fælles hyggeting - har vi nogle forslag. 

Juletræs-tænding i byerne, julesokker der hænges op, julebag, julelys, granguirlander, juleværksted, juleudstilling, julemusik, julehandel – alt sammen noget, som hele familien kan være sammen om.

Se de forskellige arrangementer på eventkalenderen. Og hvis så sneen vil dale stille ned, mens kirkeklokkerne kimer - så er det jul og den rette stemning vil indfinde sig og måske bringe minder om barndommens dejlige jul.