Hvide Sande Foodfestival 2021

Der er lagt op til et hav af forskellige smagsnuancer i Auktionshallen i Hvide Sande den første weekend i efterårsferien, hvor Holmsland Klit Turistforening slår dørene op til Danmarks mest autentiske foodfestival, hvor havet, havnen og Hvide Sande vil danne rammen.

Vi lover masser af forskellige SMAGSnuancer hele weekenden og byder velkommen til et HAW af smagfulde indtryk.

Havnen – Havet – Hvide Sande vil danne rammen om Hvide Sande Foodfestival - Smag Vesterhavet.

Der vil være afdæmpet baggrundsmusik ved Sebastian Hahn og børnezone. Lørdag eftermiddag vil Georg Kristensen med rødder i Hvide Sande spille nogle numre fra kl. 14.30-15.30, søndag eftermiddag vil Sebastian og Sanglærken spille fra kl. 14.30 - 15.30.

Helt unikt for i år vil der være årets eneste turistfiskeauktion fra scenen til Hvide Sande Foodfestival , dette foregår kl. 11.00 – indgangsbillet skal købes for at deltage i denne seance.

Billetpris i døren 50 kr. I kan spare 10 kr. ved at købe billet på forhånd – du kan købe din indgangsbillet her: https://visitvesterhavet.billetexpressen.dk/program/hvide-sande-foodfestival-smag-vesterhavet-3647