Hvide Sande er hundevenligt område

Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Service og information
Øvrig turistinformation
Adresse

6960 Hvide Sande

Kontakt
Hvis I vil være sikre på en skøn ferie sammen med hunden, så lej et feriehus i Hvide Sande-området. Her kan hele familien slappe af og nyde samværet, og hunden vil også nyde den hjemlige atmosfære. Mange af feriehusene tager godt imod hunde, og området er i det hele taget meget hundevenligt.
   

Kan hunden komme med på ferie, og er det overhovedet godt for den? Eller skal den på hundepension i en uge eller to? Nej, ikke nødvendigvis. Et feriehus i Hvide Sande-området er faktisk en fin løsning for alle parter.

Mulighederne for at leje et feriehus, hvor hunden er velkommen, er gode, så tag endelig hunden med (- men tjek alligevel for en sikkerheds skyld, om den må være i det hus, I har kig på).  Og så flytter den jo bare ind, måske med sin egen kurv, og kan føle sig hjemme sammen med familien. Og ingen har grund til dårlig samvittighed. Hvide Sande byder jo på masser muligheder for lange gåture og sjove oplevelser i det fri for både hund og ejer. 
De brede, hvide sandstrande er fx et skøn tumleplads i vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts. I det tidsrum behøver hunden nemlig ikke at være i snor på stranden, når blot du er sikker på, at du kan kalde den til dig.

Der kan dog være visse strande, hvor hunden altid skal være i snor – og også enkelte områder, hvor der af hensyn til sårbar flora og fauna slet ikke må komme hunde. Læg derfor mærke til skiltning på stedet.

 

Gode råd og regler for hundeejere

Nogle børn og voksne er bange for hunde, så selvom du ved, at din hund bare gerne vil hilse på og snuse lidt, skal du lige være opmærksom på, om de andre feriegæster har lyst til at hilse på den. Vis hensyn, så alle kan færdes trygt overalt.

En anden ting, du som hundeejer skal huske, er at samle hundens efterladenskaber op i en plasticpose og smide det i en skraldespand.

Adresse

6960 Hvide Sande

Sidst opdateret af
Destination Vesterhavet, Hvide Sande