Gå til indhold
©  Foto:

Gourmetrundtur i Skjern Enge

Smag og oplev Skjern Enge på en 7 timers gourmetrundtur, som foregår på cykel med spændende stop undervejs. Det er også muligt at køre i bil fra sted til sted. Forkæl smagsløgene og få autentiske fortællinger fra producenterne selv.

Hvad smager Skjern Enge egentlig af? Tag med på tur og find ud af det

5 fødevarevirksomheder er gået sammen i et klyngesamarbejde om at tilbyde ture med smags- og naturoplevelser er for borgere, turister, foreninger og andre, med interesse, for lokale føde- og drikkevarer, tilsat historien bag produkterne.
Tag med på en hyggelig gourmetrundtur på cykel. Forkæl smagsløgene og få de gode historier fra producenterne selv. Du vil opleve fødevarer i særklasse, bæredygtighed, økologi og pirrende smagsoplevelser. Laksefiskeri i verdensklasse, autentiske fortællinger, prisvindende whisky, nyfortolkning af den danske snaps og tapas fra hav, fjord og enge er ingredienserne i en uforglemmelig dag.
Du cykler fra sted til sted i samlet flok og oplever den vestjyske natur. Tag din egen cykel med – eller lej en cykel i Skjern. Turen mellem de 6 stop på gourmetrundturen er ca. 21 km. Hvis du kører tilbage til Skjern centrum efter sidste stop, er den samlede distance ca. 28 km. Hvis du hellere vil køre i egen bil fra sted til sted, er det også en god oplevelse.

7 timers gourmetrundtur på cykel eller i bil

• 10.00 – 10.30 Fortælling om den Grønne Korridor og Vandhaverne i Skjern
• 11.00 – 12.00 Kaffe/rundstykker og oplæg om Skjern Å Laksen hos Laksens Hus
• 12.00 – 12.45 Besøg på Aanumgaard til en snak om Skjern Enge før og nu
• 13.00 – 14.00 Lækker frokosttapas fra hav, fjord og enge inkl. et glas vin eller en øl/sodavand på Hotel Skjern
• 14.45 – 15.45 Rundvisning og smagning hos Stauning Whisky
• 16.00 – 17. 00 Fremvisning og smagning hos Lowlands