site logo

Gå på opdagelse hos Lystbækgaard

Gratis oplevelser:

Kom på besøg på Lystbækgaard hver torsdag fra kl. 13.00-17.00: Kig på de mange forskellige aktiviteter relateret til fårene, fårehundene, uld, filtning, tråddrejning, spindecafé, arbejde i træ og horn, gårdbutik. Oplev fremstilling af råmælksgedeoste, hvor biodiversiteten er bevaret.

Gårdbutikken har: Fåreskind, lamme- og fårekød, strik, filt, træredskaber, smykker og knapper i horn.

Aktiviteter mod betaling og efter aftale:

Hver torsdag fra kl. 13.00: Nyd i landlige omgivelser en velsmagende frokostplatte tilberedt af lokale råvarer med den ægte terroir-smag: røget fåre/lammekød af egen avl, bonde-råmælksgedeost, frisk økologisk salat og frugt. Dertil hjemmebagt surdejsbrød og koldpresset Vesterhavsmost - Pris: 125 kr.

Hver torsdag fra kl. 14.00-17.00: Individuel eller gruppedeltagelse i bæredygtige bondeaktiviteter – varieret pris i forhold til materialer (vejledende pris: 50 - 100 kr.)

Mulighed for at arbejde videre med aktiviteterne dagen efter om fredagen:

- Lav din egen råmælksgedeost (farmer goat cheese)

- Lav din egen ostepresser i træ

- Lav dit eget navneskilt eller andet i træ – lær trædrejning

- Lav dit eget smykke eller dine knapper i horn

- Lær at arbejde med uld

Udforsk og find harmoni i naturen sammen med fårene:

- Rør ved fårene og deres pels

- Hyrdehundeopvisning

- Guidet vandring i naturen med hyrden

- Rundvisninger på hyrdegården og hos Nørgaards Geder, der producerer økologisk gedemælk til råmælksoste - se datoer på facebooksiden Gårdbesøg med guide

- Ulvetur i landskabet omkring Lystbækgaard - se datoer på facebooksiden Velkommen i ulveland

Der er også mulighed for overnatning i de smukke shelters.