Gå til indhold
©  Foto:

Fox Hill Winery

Fox Hill Winery er et lille familiedrevet vineri beliggende i det Midt/Vestjyske, som producerer danske vine af danske æbler.

Vinene er et alternativ til druevine, som under et kaldes for Nordic Wine. Fox Hill Winery laver danske vine med danske råvarer, der er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Fox Hill Winerys æblevin minder i smag og karakter om Riesling, Alsace og Sauvignon Blanc hvidvine. Fox Hill Winery laver fortrinsvis sorts sorterede æblevine, hvor vinene afhængig af æblesorten bliver tørre, halvtørre eller søde. Alle vinene kan bruges som et alternativ til druevine - de er gode til fisk, skaldyr, ost og lyse kødretter.

I produktionen har Fox Hill Winery fokus på bæredygtighed og minimering af madspild, samt udnyttelse af danske æbler af høj smagsmæssig kvalitet. Grundet det danske klima får danske æbler en unik smag -de er sprøde og saftige, med en god aroma og syre. Alle disse kvaliteter søger Fox Hill Winery for at overføre til vinene, således at de lever op til deres motto: ”Vi putter smagen af Danmark på flaske”.

Til Fox Hill Winerys æblevin anvendes der ”kosmetisk” grimme æbler. Det vil sige, de æbler som fra naturens side er for store, for små, eller har andre små kosmetiske fejl og derfor ikke kan sælges i detailhandlen. Disse æbler køber Fox Hill Winery, således at alle de dejlige danske æbler bliver brugt optimalt.

Social Media: