Gå til indhold
©  Foto:

Foredrag: Eventyrets land og digteren Thomas Lange

Thomas Langes navn forbindes i dag med Sydvestjylland og ikke mindst naturen omkring Ho Bugt, Skallingen og Horns Rev. Lange var dog ikke vestjyde, men fødtes i København i 1829, hvorfra han allerede som spæd kom til Ho præstegård.

I løbet af sine barneår knyttedes han så stærkt til dette landskab, og i sit litterære hovedværk Eventyrets Land, et Billede af Livet og Naturen ved Blåvandshuk, der udkom i 1865, tog han dette barndommens land under poetisk behandling. I foredraget hører vi museumsinspektør John V. Jensen fortælle historien om Thomas Lange og hans beskrivelser af livet og naturen ved Blåvandshuk – Eventyrets Land. Foredraget ledsages af Christen Thomsen Christensens tegninger fra 1850’erne. Afhængig af antal deltagere, så holdes foredraget enten i kirken eller i præstegården. Der er kaffe og kringle inkluderet i prisen.

Social Media: