
Fernisering af "Efter Krigen" - Ny særudstilling på Tirpitz
Den 4. maj er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem frygtelige besættelsesår. Nu kan du opleve en ny udstilling på Tirpitz som beretter om denne skelsættende tid
Kom med, når vi markerer dagen med åbningen af en ny stor særudstilling; med åbningstale, bobler/kaffe og rundvisninger!
I EFTER KRIGEN åbner Tirpitz dørene til en udstilling, der kaster lys over de mange spor efter Anden Verdenskrig - en fortælling om komplekse dilemmaer, befrielsens glæde, tørsten efter hævn og krigens konsekvenser.
EFTER KRIGEN er skabt i et stemningsfuldt design med store billeder, film, lyd og originale genstande – og i de mørke rum toner historien frem som skygger fra en tid, der stadig præger os.
Efterfølgende kan du som en af de første gå på opdagelse i udstillingen, ligesom der hhv. kl. 11 og 13 tilbydes rundvisninger igennem udstillingen med historiker Jane Møller (gratis efter betalt entré).
OBS: Deltagelse i arrangementet kræver almindelig entré til museet.