Visitvesterhavet

Eksklusiv vild mad - Sommerbuk og vilde urter

Sommeren står for døren, alt er grønt, det hele blomstrer og aftenerne bliver lysere og lysere.

Denne aften fordyber vi os i naturens køkkenhave, hvor de vilde planter og urter lige nu er rigtig lækre.

Jagten på den røde sommerbuk er i fuld gang. Den leverer det lækreste vildtkød der, krydret med frisk luft, brænderøg og et lille strejf af humor, er hjørnestenen i arrangementet, som afsluttes med fællesspisning under åben himmel.

Aftenens højdepunkter
• Sanketur omkring Gl. Skovfogedbolig efter de vilde planter og urter der er gode og kan spises
• Forlægning og finpartering af nyskudt sommerbuk
• Tilberedning af de bedste udskæringer fra bukken
• Fællesspisning

Dagens menu
• Forret: snackpizza med vilde urter og ost fra Tistrup Mejeri
• Hovedret: grillet bukkefilet, røget og spidstegt dyrekølle, nye kartofler
• Dessert: rabarber, pileurt og skovmærke med råcreme

NaturKulturVarde stiller med to værter til dette eksklusive arrangement.

Mødested: Stakladen v. Gl. Skovfogedbolig, NaturKulturVarde, Roustvej 111, Varde.