Danhostel Haderslev

Foto: Danhostel Danmarks Vandrerhjem
Overnatning
Vandrerhjem
Overnat på Danhostel Haderslev tæt på natur, attraktioner og seværdigheder.
Adresse

Erlevvej 34

6100 Haderslev

Kontakt

E-mail:haderslev@danhostel.dk

Telefon:74521347

Mobil:24863949

fax:74521364

Website

Webside

Historisk bymidte og kanosejlads i det sønderjyske

Kun 10 minutter fra Haderslevs historiske bymidte ligger Danhostel Haderslev, hvor du kan overnatte på et af de 26 værelser eller 10 dejlige hytter med hems og plads til 6 personer. Dette hostel har en malerisk placering ved en blå og fredfyldt sø, der gør ethvert ophold til noget, man husker.

En hyggelig ”hjemmedag”
Efter den dejlige morgenbuffet er der masser af muligheder. Du kan blive på vandrerhjemmets område og tilbringe en hyggelig ”hjemmedag” ved søbredden og gå på legepladsmed børnene. Eller du kan leje en kano hos værterne Pia og Peter Jørgensen og udforske områdets smukke natur.

Haderslev – Luther og Margrethes by
Har du mere lyst til en bytur, så besøg skønne Haderslev. Byens historie går 800 år tilbage i tiden og har derfor en charmerende bymidte, som du ikke må gå glip af. Besøg fx den smukke gotiske Domkirke, hvis vinduer er blandt de højeste i Norden. Det var her, man i 1525 første gang hørte Luthers lære i Danmark – 11 år før andre steder. Kig indenfor og fornem historiens vingesus - og se nærmere på de smukke messehageler og antependier, som er tegnet af Dronning Margrethe.

Adresse

Erlevvej 34

6100 Haderslev

Følg på:

Sidst opdateret af
Danhostel Danmarks Vandrerhjem