skip_to_main_content

Bork Festival

Bork Festival løber af stablen hvert år i uge 31. Der er lagt op til god stemning, fest og frem for alt fede musikoplevelser ved Bork Havn, når musikken spiller i de tre store koncerttelte.

I fire dage vil et væld af dygtige musikere fra ind og udland fylde luften med lækre toner og sang, imens festivalgængerene kan nyde den gode stemning.

Imellem koncerterne kan du og vennerne lade op i festivalcampen, eller I kan sætte tænderne i noget af den lækre mad fra et af de mange spisesteder.

Bork Festival drives af 1.200 frivillige ildsjæle, som gør en kæmpe indsats for at stable en fantastisk musikfestival på benene. Det er takket være deres indsats, at vi endnu en gang kan slå dørene op for festivalen i 2022.

- En hyggelig musikfestival i Vestjylland i bunden af Ringkøbing Fjord.

Luksus på campingområderne

Vil du gerne bo lidt mere luksuøst under festivalen, så er Camp Deluxe helt sikkert noget for dig.

På Camp Deluxe er det både muligt for at koble strøm til campingvognen, du kan benytte det gratis badeområde og så er mulighed for at hoppe i vildmarksbadet med en kold øl, så ofte du vil.

Det er også muligt at overnatte i de specialindrettede strandhytter på Bork Festival, som er 2-personers festivalsuiter, der både kan holde regnen ude og hyggen inde.