©  Foto:

Åbning af Møllers Mikrobageri

Kom med til åbningen af Møllers Mikrobageri i Nørre Nebel.

Med Møllers mikrobageri vil vi skabe en oplevelse af godt bagværk lavet på gode, lokale råvarer. For os er brød ikke bare brød. Brød er skabt over tid, helt fra bunden og med passion og smagfulde ingredienser, hvor vi med en bæredygtig tankegang og mindre madspild også passer på kloden. Vores lille familiedrevne mikrobageri startede i København på en ladcykel og er nu landet her i Vestjylland i en ny form. 

Vi bager til events og firmaarrangementer, afholder masterclasses i surdejsbagning og inviterer til langbordsmiddage, og så kan du svinge forbi os hver lørdag mellem 8.30 og 14 til lækkert brød, is og kvalitets kaffe hele sommeren.

Kom med til åbningen fredag 14.Juni fra 12.00 - 16.00, hvor der er mulighed for at få smagsprøver, købe lidt brød med hjem og høre livemusik fra et lokalt band.