Risengrød (kan laves dagen før)
3 dl vand
180 g grødris (ca. 2½ dl)
1 liter mælk
Risalamande
100 g smuttede mandler
2 vaniljestænger - kornene herfra
2 spsk sukker
½ liter piskefløde 38%
Kirsebærsauce
- 2 glas søde syltede kirsebær (a ca. 370 g)
- 2 spsk sukker
- 1 spsk kartoffelmel
Sådan gør du:
Risengrød
- Bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min.
- Tilsæt mælk og bring grøden i kog ved kraftig varme og under omrøring.
- Skru ned til svag varme, rør i gryden i ca. 1 min og læg låg på. Kog i ca. 40 min - rør af og til. Stil grøden tildækket i køleskabet til den er kold - gerne til næste dag.
Risalamande
- Tag en mandel fra og hak resten. (Husk, det er den der finder den hele mandel, der får mandelgaven.)
- Rør risengrød, vaniljekorn, sukker og de hakkede mandler sammen.
- Pisk fløden til et let skum og vend ca. 1/3 af flødeskummet sammen med risengrøden. Fortsæt herefter med forsigtigt af vende resten af flødeskummet i grøden sammen med den hele mandel - hold evt. noget tilbage, hvis du foretrækker din risalamande lidt fastere i konsistensen.
- Smag risalamanden til og stil den tildækket i køleskabet til servering.
Kirsebærsauce
- Tag 1 dl kirsebærsaft fra til jævning.
- Kom bær, resten af saften (ca. 4 dl) og sukker i en gryde og bring det i kog. 3
- Rør en jævning af den ene dl saft og kartoffelmel. Tag gryden af varmen og kom jævningen i på én gang - under omrøring. Herefter må kirsebærsaucen ikke koge. Rør saucen godt igennem og smag den til.
Se opskriften og andre juleopskrifter hos Arla her