2) Læs analyserne. Der findes uddybende analyser af turismens betydning i området, samt inspirationsforslag på vores hjemmeside. Analyserne er godt læsestof, hvis du vil have en større forståelse af, hvem dine gæster - og potentielle gæster - egentlig er; hvor kommer de fra?, hvor gamle er de? og hvad interesserer de sig for? Alt dette og meget mere kan du få svaret på i analyserne.
3) Start med at skrive: Ingen ved bedre, hvad I laver, end jer selv. Start med at skrive ned i punktform, hvad virksomheden laver og tilbyder. Nedenstående eksempel er fra en Bed & Breakfast.
- Overnatning til par, fiskere og håndværkere uden for sæson.
- Vi tilbyder fiskerensepladser
- Vi taler tysk.
- Priser: I sæson og udenfor sæson.
- Vi tager imod gæster hele døgnet. De kan bare ringe på telefonnummer 0045 1111 2222.
4) Skriv en kort, præcis og indbydende introtekst: Ovenstående Bed & Breakfast-udbyder kunne for eksempel skrive: ”Hvide Sandes bedste B&B for lystfiskere og par. Kom når det passer dig, vort hjem er altid åben.”
5) Skriv den lange tekst – mindst 130 ord. Her skal du skrive, hvad din virksomheden tilbyder. Uddyb, og tænk over, hvad folk har brug for at vide.
6) Få andres mening om, hvilke kvaliteter din virksomhed har. De bedste at spørge er gamle gæster, men hvis det ikke er muligt, så spørg familie, venner og bekendte. De kan måske nævne positive ting om din virksomhed, som du ikke lige selv havde tænkt på.
7) Få andre til at læse din beskrivelse. Bed andre om at læse dine tekster igennem, og vælg nogle, der siger deres ærlige mening og kan give konstruktiv kritik af din virksomhedsbeskrivelse.
8) Ret din beskrivelse igennem. Brug det feedback, du har fået fra andre.
Hvis du har spørgsmål, så tag kontakt til turistkontoret.